Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Find indbydelsen til Seniorfestival, Aktivlejr eller Sille og Sigurd dagen

06.08.2017

Indbydelsen til Seniorfestival, Aktivlejr samt Sille og Sigurd dagen er færdige og klar til uddeling i kredsene.   Tilmeldingsfristen for seniorfestival er den 31. august og den 3. september for opsamlingscamp og fælles...


Trone & Tarteletter, tirsdag d. 21. november

Lyder intriger, tarteletter og mysterier som noget for DIG? Så er dette arrangement LIGE sagen! Vi kommer til at bruge denne aften i Game of Thrones stil, hvor vi kan risikere at støde ind i selv den værste Lannister, eller måske den stormfulde Daenerys Targaryen! Med et heltemod uden lige vil DU måske få muligheden for at SEJRE eller FALDE på slagmarken - men har du valgt den rigtige side? Find ud af meget mere, når vi mødes TIRSDAG den 21. november. Winter IS coming!

 

 

Snebolde & Småkager, tirsdag d. 16. januar 2018

Tons og leg? Eller hygge og varme? Kan du ikke vælge? Super godt! Så er dette seniorarrangement LIGE noget for DIG! Der bliver mulighed for at komme ud og få tonset igennem, og er der sne, fyrer vi op for den vildeste sneboldkamp! Er du derimod ikke vild med det kolde og triste vintervejr, byder vi på verdens bedste småkager (og andre slags kager, der kunne friste ganen), hygge og en MASSE sjov og spas! Vi glæder os til at se DIG til dette über fede arrangement TIRSDAG den 16. januar! 

 

 

Brand & Barbecue, weekenden d. 20.-22. april 2018

♪♪ Kom, lad os få os lidt varme, her ved den rygende ild (...) ♪♪ Har du nogensinde oplevet at siddet og hygget omkring bålet, hvor det lige pludselig er blevet lidt for stort og ustyrligt? Eller har du oplevet, at nogen er kommet lidt for tæt på ilden eller ramt lidt forkert med øksen? I så fald er dette arrangement lige noget for DIG! Vi kommer til at lære om førstehjælp på en anderledes og sjov måde, hvor vi bl.a. kommer ind på brand og redning - Det bliver en lærerig og spændende weekend, hvor der kommer til at være plads til alvor og til leg! Vi ses FREDAG den 20. til SØNDAG den 22. april!