Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Nyt fra udlandsturen

15.10.2017

Udvalget har været i Kandersteg og set området Indbydelsen er lige på trapperne Hvis du ikke har set flyveren der kom rundt på aktivlejr findes den på for siden af hjemmesiden 


 

SeniorStart

SeniorSTART kurset indgår som en del af FDFs samlede lederuddannelse. Målgruppen er de der lige er blevet seniorer - og som har gennemført håndslag - og som måske er lederassistenter.

Formålet med SeniorStart er at give seniorerne de første værktøjer til at blive leder i FDF. Gennem cases skal de stifte bekendtskab med lederansvar, lederroller, formidling, psykologi og pædagogik.

 

 

LederSnart

LederSNART-kurset indgår som en del af FDFs samlede lederuddannelse. Målgruppen er de seniorer, der har været på håndslagsaftnerne, seniorSTART og for de seniorer der snart skal være ledere.

Formålet med LederSnart er at give seniorerne de første værktøjer til at blive leder i FDF. Gennem cases stiftes der bekendtskab med planlægningsværktøjer – evnen til at skabe struktur og overblik. Der vil være praktiske moduler i afvikling af forskellige møder og samarbejdsøvelser der træner deltagernes evner i at samarbejde og problemløsning.

 

 

Ung 1-2-3
I FDF arbejdes der med 3 målgrupper, når der er tale om lederuddannelse for unge:

 

UNG 1 henvender sig til seniorvæbnere/seniorer, der skal til at tage hul på lederopgaver.

 

UNG 2 er en opfølgning på UNG 1 og er tænkt til når de unge har været i gang med deres nye opgaver i et par måneder. UNG 1 og 2 foregår i kredsen og er bygget op som inspirationsmateriale til kredslederen til en struktureret samtale med dem, der er klar til at gå fra barn til ung i FDF.

 

UNG 3 er for unge på 17 – 19 år og markerer overgangen fra ung til voksen, når de er ved at være klar til at blive udnævnte som ledere. UNG 3 er et intensivt uddannelsesdøgn, der afvikles i landsdelen. Her er der arbejdet med at udfordre de unge på tro og holdninger. Alt sammen baseret på værdigrundlag og lederideal.